Yoga-fortællinger
Elever og Jeppe reflekterer.
Alle elever har deres egen unikke forhistorie og får deres egen unikke yoga-historie. Og mit møde med hver enkelt af dem bliver noget helt unikt, som kun kunne opstå mellem mig og den person. Det er et møde, hvor vi langsomt skal lære at forstå hinanden bedre. Et møde som helst skal kunne blive ved med at forny sig, når eleven udvikler sig, og jeg udvikler mig, og vores fælles forståelse udvikler sig.
Det er mit håb disse yoga-fortællinger kan give et lille indblik i sådanne komplekse forløb. Eleverne reflekterer over deres yoga-historie, og jeg reflektere over den som deres lærer. At træne yoga med mig er i høj grad at befinde sig i spændingsfeltet mellem ens egen stadigt udviklende forståelse og min forståelse som gerne skulle pege hen mod det næste mulige skridt fremad.
Christina
MIN YOGAREJSE
Ønsket om mere grounding og styrke kickstartede for cirka 10 år siden min søgen efter en træningsform, som kunne supplere min løbetræning, og som jeg kunne udføre hjemme og på forretningsrejser. Valget faldt ret let på Astanga yoga, da det virkede som en rigtig god kombination mellem styrke, smidighed og grounding i kroppen. Jeg har trænet med flere andre yoga-lærere før jeg fandt Jeppe. Min træning har været periodevis, da jeg i mellemtiden har fået tre børn. Jeg har nu opsøgt Jeppe igen, for at få støtte og vejledning i min praksis, så jeg kan komme længere med min yoga praksis end jeg har været før. De dage når jeg synes Astanga yoga er allermest fantastisk er, når jeg ubesværet kan huske serien og bare kan koncentrere mig om at slippe spændinger og aktivere kroppen på en mere hensigtsmæssig måde, samtidig med at vejrtræningen fungerer og jeg mærker flow. Jeppe kan netop med sin store teoretiske baggrund, sin jordbundne og nærværende evne til at møde hver yogi præcis hvor man er, sørge for at vi bliver udfordret hver gang. Ikke mindst Jeppes evne til at forklare dynamikken i hver øvelse, samt forklare hvorfor det er vigtigt at udføre øvelserne korrekt, er helt unikt. Når yoga for mig er en udfordring er, når jeg får byttet rundt på stillingerne. Når jeg rykker mig "for langsomt", eller når jeg kommer til at sammenligne mig med de andre yogier og deres formåen. Jeg er blevet bedre med årene til at huske, at min udvikling kun kan måles i forhold til mig selv, og ikke i forhold til andre, da vi kropsligt er meget forskellige. Da jeg har en meget fleksibel krop, der grænser til det hypermobile, er Jeppe for mig en rigtig dygtig rejseguide i Astanga universet, da han er rigtig dygtig til at få mig arbejdet ind i positionerne uden at få skader. Jeppe sørger for at træningen bliver udført med kærlighed, visdom og styrke.
Christina, 42
JEPPES REFLEKSIONER
Samlet set har jeg ikke haft mulighed for at undervise Christina så længe som mange af mine andre elever. Men det var tydeligt helt fra først gang jeg så hende for mange år siden, at der var tale om en meget atypisk elev. Hun var nærmest helt modsat af en typisk dansk yoga-elev. Hun var og er enormt positiv, enormt indstillet på forandring og enormt blød og smidig. Og mine udfordringer som lærer er derfor helt anderledes end normalt. Hypermobile eller næsten hypermobile elever skal lære, at deres krop faktisk har en indre sammenhæng og 'stivhed' selvom det er meget udfordrende og svært at finde den og der er et utal af oplagte måder at undgå at mærke den på. Det kræver tid, mental åbenhed, tålmodighed og opmærksomhed. Og nogle gange kan beredvilligheden til og ønsket om forandring være en forhindring for forandring på nogle dybere, mere skjulte områder. Men disse udfordringer som jeg har givet Christina har hun taget på sig. Og hun er altid et lys i undervisningen. Og på trods af sine tre børn har hun aldrig glemt mig og min undervisning. Og hun har fundet mig, når jeg er blevet væk og hun er blevet ved med at komme tilbage, når muligheden har været der. Det gør mig glad og stolt. Og jeg håber, at vi nu, hvor hendes børn er blevet større og hun er vendt tilbage til en mere stabil træning, kan få en længerevarende og sammenhængende proces. Hendes potentiale er enormt, og jeg føler at vi har en dyb gensidig forståelse.
Jeppe
Dorte
HVORFOR YOGA
Min første tanke er, at det bedste ved yoga er, at det handler om nu’et. Det der øjeblik i stillingerne, hvor....aah.... hvor man får sluppet, tvistet, strakt, eller hvad det nu lige handler om. Eller hvor Jeppe lige får trukket, skubbet, drejet én lidt ekstra. Et nu, hvor man mærker kroppen på en ny måde - hvor man opdager nye steder i kroppen. Og det handler om tilstedeværelse. Der er så mange situationer i hverdagen, hvor man er - og skal være - udad-agerende. Til yoga vender man fokus indad og fordyber sig i kroppen - koncentrerer sig om at finde balancen mellem styrke og at give slip. Selvfølgelig er det også glæden ved at mærke, at der er en udvikling i træningen. At man selv bliver stærkere og bedre til at give slip og derfor kommer længere ind i stillingerne. Men også det, at selvom yogastillingerne virker relativt simple, så bliver de ved med at "åbne" sig og man opdager nye dybder eller andre aspekter i de selvsamme stillinger som man gentager træning efter træning. Og så er der tilfredsheden og velbehaget, når man i mange af hverdagens situationer mærker, at kroppen er stærk og fleksibel og at man sjældent er syg. Ikke mindst er der den gode stemning til træningen....
Dorte, 40 år
JEPPES REFLEKSIONER
Dorte har nu trænet hos mig stabilt i mange år. Mere stabilt end langt de fleste. Stabil i forhold til fremmøde, men endnu mere mentalt stabil. Hun har aldrig været helt tanke- og hæmningsløst opslugt af træningen. Og heller aldrig uinspireret og opgivende. Dorte er helt tydeligt en af dem, der oplever træning på en dybere og mere eftertænksom måde. Ikke på en mere traditionel, 'yoga-spirituel' dyb måde, men på hendes helt egen måde og på hendes egne præmisser. Hun gør sig sine egne oplevelser, sine egne overvejelser og drager sine egne konklusioner. Det er en gave. Og en proces, som det er fornøjelse at være deltager i som hendes lærer. Men alle gaver har en omkostninger. Og hos Dorte er min udfordring som lærer at skulle pege på ting, der ligger uden for hendes stærke forståelsesrammer. Og langsomt at vinde hendes tillid på dybere og dybere niveauer, som hun kan give mig (og hende selv) lov til at åbne for nye og befriende, men måske også i første omgang skræmmende rum. Fysisk yoga-træning kan være så meget mere end blot en fysisk proces. Eller: Den fysiske proces kan blive afspejlet på mange flere niveauer. Men den virkelighed skal man selv finde. Og det har Dorte gjort.
Jeppe
Jacob
HVORFOR YOGA
Når man som jeg har let ved at blive stiv i leddene, og så samtidig har et stillesiddende job som kørelærer, så er nødt til at gøre noget for ens krop og helbred. Jeg vil jo gerne både træne min kondition, styrke og smidighed. Så jeg undersøgte mulighederne. For ca. 10 år siden begyndte jeg at købe nogen yoga bøger og startede lidt for mig selv. Jeg lærte mig at stå på hovedet og nogle nakke øvelser (for at mindske risikoen for piskesmæld, som stadig er min store frygt i trafikken). Jeg kunne nok se at jeg skulle gå til noget træning, men hvilken? Jeg havde prøvet lidt "power yoga" i fitness centret, og havde læst mig til, at det er en afart af "astanga yoga". Denne form var den mest rigtige for mig, af de mange muligheder der er inden for yoga. Man får nemlig rigtig god motion samtidig. Og så så jeg, at der var mulighed for det hos i nærheden af mit arbejde. Her underviste Jeppe, og han var det der skulle til, for at jeg havde lyst til at fortsætte. I dag går jeg til astanga yoga 1 til 2 gange om ugen, for at vedligeholde den form jeg har opbygget. F.eks. kan jeg i dag stå med strakte ben og sætte håndfladerne i gulvet. Inden jeg startede kunne de kun komme til knæene. Jeppe er virkelig dygtig til at kende min krops begrænsninger og muligheder inden for udstrækning. Jeg har mulighed for at komme forskellige tidspunkter i løbet af ugen, hvilket passer mig godt, når jeg er selvstændig. Jeg kan godt lide den stemning der er på Jeppes yogaskole, og det er rart at man kan komme "som man er".
Jacob, 50 år
JEPPES REFLEKSIONER
Jeg blev lidt overrasket, da Jacob første gang kom til en af mine timer. Han havde trænet hos en anden lærer og kom nu uanmeldt til en mine øvede klasser. For nu at sige det pænt så faldt han en smule ved siden af. Det virkede som om den måde vi trænede på var fuldstændig fremmed for ham. Og jeg regnede bestemt ikke med at se ham mere. Alligevel var har der igen næste uge. Og ugen efter. Og nu vel omkring fem år senere kommer han stadig. Og han udvikler sig stadig og bliver stadig bedre. Jacob havde løbet rigtig meget og rigtig langt og havde en tilgang til sin krop, som gjorde det meget udfordrende at træne yoga. Men vi har gradvist og langsomt lært at forstå hinanden, og jeg har set Jacobs krop forandre sig fra 'meget låst' til at kunne være åben, blød og kommunikerende. Han er stadig en klassisk 'stiv' mand. Men med tålmodig dedikation og tillid er der alligevel lykkedes Jacob at starte en grundlæggende forandring i hans krops udviklingstendens. Og det er tydeligt at den ugentlige træning holder ham i gang og på ret kurs. Der findes ingen kroppen for hvem det ikke kan give mening at træne yoga. Og det er Jacob et af mine allerbedste eksempler på.
Jeppe
Sarah
MIN YOGAHISTORIE
I det mest af mit voksen liv har jeg døjet med ondt i ryggen. Dette har astanga yoga været med til at afhjælpe gevaldigt. Min ryg straffer mig, hvis jeg skipper træning, og derfor er min ugentlige yoga session et fast holdepunkt. Jeg kan rigtig godt lide det tekniske i astanga yoga og det individuelle konkurrenceelement i hele tiden at blive bedre til en stilling. Jeg var så privilegeret at kunne dyrke astanga yoga helt frem til ca. 3 uger før jeg fødte. Selvfølgelig måtte nogle af stillingerne modificeres i forhold til badebolden på maven, men min ryg var glad gennem graviditeten. Hertil mistænker jeg yogaen for, at der kom en meget livlig datter til verden :-) Jeg sætter stor pris på, at man kan have et "almindeligt" liv og stadig træne yoga på et højt niveau hos Jeppe. Dvs. at man ikke skal omvendes til at leve det fulde yoga-liv for at kunne have yoga som seriøs motionsform. Når man træner yoga hos Jeppe bliver man ikke konstant konfronteret med hele yoga-pakken, og med sidstnævnte mener jeg bl.a. en følelse af, at man skal/bør tage på dannelsesrejse til yogi-land, lære sanskrit, kunne lide "duftende" røgelsespinde, overgå til en kost bestående af rigtig yogi-mad etc. Først gang jeg mødte Jeppe, var min tanke "Åhh nej... ikke endnu en frelst, som har været på finde-sig-selv-rejse i Indien" :-), men mit førstehånds indtryk er heldigvis blevet gjort helt og aldeles til skamme, og nu har jeg fulgt Jeppe i små 10 år i tykt og tyndt alt efter hvor den faste yogatræning har ført mig hen af lokaliteter i København. Jeppe er en rigtig dygtig og professionel yogainstruktør med, efter min mening, den helt rigtige tilgang til yoga.
Sarah, 34
JEPPES REFLEKSIONER
Sarah er en sjælden yoga-elev. Hun har trænet længe og stabilt. Selv gennem graviditet og spædbarn. Og det på trods af hun har en krop, som strukturelt ikke har nemt ved at give sig. Jeg siger det tit: Yoga handler ikke om smidighed. Men meget få elever kan rumme den sandhed, hvis de faktisk oplever at de ikke bliver mere smidige. Men det har Sarah kunnet. Hun har tydeligvis fundet en anden og mere meningsfuld mening med træningen. Og hvis hun har været frustreret undervejs, så har hun i hvert fald skjult det godt. Jeg er rigtig glad for at der findes yoga-elever som Sarah og stolt af at hun føler sig hjemme på mine hold.
Jeppe
Signe
MIN YOGAHISTORIE
Jeg er i gang med mit 5. år med yoga hos Jeppe. Jeg havde aldrig selv troet at der var sådan en standhaftig yogi gemt i mig, da jeg tidligere mest har holdt mig til mere 'aktive' sportsgrene i form af ridning og springgymnastik. Men på trods af, at den fysiske udfoldelse i yoga aldrig overskrider yogamåttens grænser, har der altid været rigeligt med udfordring. Når jeg ser tilbage på mine fem yoga-år virker det som én lang kontinuerlig udvikling, der har ført mig fra den første solhilsen og til der hvor jeg er nu. Der er selvfølgelig kommet flere stillinger til siden, og det er også en vigtig del af udviklingen, men den største og mest spændende udfordring har ligget i at lave stort set det samme program træning efter træning. Modsat hvad jeg måske tidligere ville have troet, har det overhovedet ikke været kedeligt! Der bliver nemlig på forunderlig vis ved med at være nye ting at lære i hver eneste stilling. Stillinger der virkede helt umulige for et par år siden, kan pludselig lade sig gøre mens andre stillinger, som jeg troede jeg havde forstået, viser sig at være meget mere komplicerede end som så. Alle disse 'kropslige åbenbaringer', skyldes at oplevelsen af min egen krop har ændret sig og er blevet meget mere præcis med årene. Den består ikke længere kun af et korpus med to arme og to ben, men af en masse enkeltdele, der kan kontrolleres enkeltvis og i bedste fald uafhængigt af hinanden. Jeg tror, at det først og fremmest er denne udvikling, der har fået mig til at blive ved år efter år. Denne sæson har vist sig at være en af de mest spændende, da jeg er vendt tilbage efter syv måneders pause på grund af graviditet og barsel. Jeg havde en forventning om at sådan en kropslig omvæltning ville gøre yogaen meget sværere, men det har vist sig at være lige omvendt. Jeg tror, at det er i denne sæson, at jeg har udviklet mig allermest. Derudover har yogaen været et virkelig godt redskab til at komme i form igen. En anden vigtig årsag til, at jeg er fortsat med yoga sæson efter sæson, er at stemningen til træning altid er god og hyggelig. Jeg dur personligt ikke til frelste miner og urtete! Hos Jeppe er der plads til at alle temperamenter og ambitionsniveauer. Dog er man aldrig i tvivl om, at det ligger ham på sinde at man udvikler sig og at han har masser af ambitioner på ens vegne. Han er god til at se hvor ens særlige udfordringer ligger - og ikke mindst til at hjælpe med at overkomme dem.
Signe, 29 år
MINE REFLEKSIONER
Signe var bestemt ikke den typiske langtids-yoga-elev. Hun startede med en veninde, og det var tydeligt, at det ikke var hendes idé. Og det var også tydeligt, at undervisningen var meget langt fra noget hun normalt foretog sig. I starten tolkede jeg hendes indstilling som skepsis. Men langsomt, ganske langsomt begyndte træningen at give mening for hende. Hendes krop begyndt at modtage og forstå og helt andre sider begyndte at dukke frem: tålmodig, stædig dedikation. For Signe skal træningen helst være levende og sjov. Og når hun føler sig tryg medvirker hun selv til at skabe den stemning. Allerede inden graviditeten havde hun markeret sig som en, der virkelig lod træningen gøre en forskel og rykkede sig. Og hun fortsatte med at træne selv med stor mave. Men alligevel er det her efter tilbagekomst fra fødsel og barsel at et helt nyt potentiale er begyndt at åbne sig. Hendes krop giver sig som aldrig før og hun gør jævnligt nye og dybere forståelser. Det er tankevækkende og fantastisk: Efter 4 års rigtig god træning er det pludseligt muligt uden klar eller entydig årsag at finde et helt nyt niveau! At undervise elever der er i en sådan periode af hastig forandring er meget inspirerende og en stor fornøjelse. Det føles privilegeret.
Jeppe
Trine
MIN YOGAHISTORIE
Jeg havde i flere år tænkt at jeg burde gå til noget gymnastik/motions-agtigt noget, uden at gøre noget ved det og uden at overveje hvad for "noget" jeg kunne have lyst til. Det skal lige siges at jeg aldrig har dyrket sport. En dag spurgte min teenagedatter om vi ikke skulle gå til yoga sammen. Hun havde hørt om power yoga og vi mente at astanga yoga kunne bruges. Jeg fandt Jeppes kursus og meldte os til i 4 måneder. Efter 2 måneder faldt datteren fra, jeg fortsatte og har foreløbigt gået til yoga hos Jeppe i 3 1/2 år. Den første gang jeg havde været til yoga kunne jeg ikke løfte armene, da jeg kom hjem. Det er temmelig anstrengende når man er ny til yoga. Jeg prøvede en hovedstand med Jeppes hjælp den første dag. Det havde jeg aldrig prøvet før. Jeg havde ingen anelse om hvad der var op og ned, da jeg stod i hovedstanden, mens Jeppe holdt godt fast i mine ben. Det føltes så mærkeligt og naturstridigt at jeg på stedet besluttede at det måtte jeg lære. Og siden har Jeppe hver eneste gang tålmodigt hjulpet mig med hovedstanden og langsomt fik jeg fornemmelsen af hvad der er op, når hovedet vender nedad og jeg lærte lidt efter lidt selv at holde balancen, selv at komme ned fra hovedstanden og nu får jeg bare lidt hjælp til at komme op. Jeg har i de år jeg har gået til yoga, fået en smidigere krop, en friere måde at bevæge mig på og et kropsligt velvære, som jeg ikke har kendt tidligere. Jeg kan godt lide at bruge min fritid på noget hvor jeg udvikler mig. Jeg er fascineret af perspektivet i udviklingen, at jeg kan fortsætte med at blive smidigere og stærkere, at jeg kan få større forståelse for den enkelte stilling, at jeg kan få et bedre flow i træningen og lære flere stillinger efterhånden som jeg er parat. Jeg kan godt lide at træningen kræver min fulde koncentration og nærvær. Da jeg startede med at træne yoga, var jeg så stiv i ryggen at jeg ikke kunne bukke mig og derfor måtte trylle mine underbukser på om morgenen. Nu kan jeg uden besvær bukke mig ned og røre gulvet. Det er der rigtig mange mennesker der kan, så det er ikke noget jeg kan brillere med, men det gør min hverdag nemmere.
Trine, 57
JEPPES REFLEKSIONER
Trines yoga-historie er usædvanlig og meget inspirerende. Når mødre og døtre starter sammen er det næsten altid mødrene, der falder først fra. Og at en mor på den måde har fortsat alene og ikke set sig tilbage har jeg aldrig oplevet før. Trine havde bestemt ikke en 'yoga-krop' da hun startede. Hun startede relativt aldersmæssigt sent og havde ikke arbejdet ret meget med bevidst brug af kroppen. Men har havde til overmål en af de allervigtigste egenskaber, når man skal gå til yoga hos mig: tålmodighed. Træning efter træning dukkede hun op. Gang på gang forsøgte hun ting, hun ikke kunne. Og aldrig blev hun så frustreret at hun gav op. Men hun har også været velsignet med en krop som, på trods af at den var meget låst, aldrig blokerede helt. Den har hele tiden givet sig en lille smule. Aldrig stået helt stille. Og Trine har heller ikke stået stille. Små bitte skridt efterfulgt at flere små skridt har ført til, at hun nu har en rigtig god træning, som giver hende megen glæde og fornøjelse. Og hun kan stå på hovedet! Nogle kan første gang de prøver. Andre skal som Trine øve sig i 3 år først. Men at det er muligt på en meningsfuld og tilfredsstillende måde at øve sig i 3 år er selvfølgelig en meget større præstation end selve det at stå på hovedet - uanset hvor hurtigt eller langsomt man mestrer det. Jeg er glad for og stolt at kunne hjælpe Trine på den vej, hvor hun stadig gør nye fremskridt og hvor hastigheden af fremskridtene stadig lader til at blive større.
Jeppe
